USA’s presse rapporterer, at det amerikanske politiske system på torsdag vil begynde på proceduren for at vælge de Forenede Staters nye Præsident.
Men det er ikke sandt.
Proceduren er mere eller mindre færdig, idet vi allerede ved, at den næste præsident højst sandsynligt bliver én af elleve rige mennesker, som alle sammen har holdninger, der, hvis de gennemføres, bliver årsag til drabet på måske elleve millioner fattige.
De sandsynlige kandidater – Bloomberg, Clinton, Edwards, Giuliani, Gore,
Huckabee, McCain, Obama, Rice, Romney, og Thompson – er forskellige på mange måder, herunder en mindre forskellighed i deres optælling af dræbte og om de tidligere i deres liv har været med til bedre at muliggøre våbenforbrydelser i USA (Bloomberg, Huckabee, og Romney er måske mindre ansvarlige herfor, da de endnu ikke har været ansvarlige på nationalt plan).
Men alle sammen er imod en retfærdig håndhævelse af mordlovene, og alle er også imod at skifte den nuværende rigdom ud for at afværge alle undgåelige dødsfald.
At prøve at gøre lignende burde ikke være kontroversielle mål. De fleste anstændige menneske ville støtte dem. Selv de amerikanske magthavere støtter dem – dog kun på papiret eller ”principielt”.
Hvad angår mord, sagde Præsident Bush til FN den 10 november 2001: ”Vi skal
forenes i vores modstand mod alle terrorister, ikke kun mod nogle af dem … Ingen national ambition, ingen erindring af uretfærdigheder, kan retfærdiggøre mord af uskyldige… De, som allierer sig med terrorismen er lige så skyldige, og derfor lige så ansvarlige overfor retten.”
Men mens Bush talte, var der blandt tilskuerne, og en del af den amerikanske
delegation, en vis Elliott Abrams, som var og er en af Bushs mest vigtige rådgiver i politikken vedrørende Israel/Palæstina, og som, i 1980erne, drev USA’s støtte til terrordrab af civile i Guatemala, El Salvador, Honduras, og Nicaragua (hvor, ifølge den amerikanske general, John Galvin, man angreb ”bløde mål”, som bondekooperativer).
Alligevel endte Bush ikke sin tale med at bede FNs sikkerhedsråd, om at sætte lænker på Hr. Abrams.
Og præsidenten besøgte ikke New York politiets Midtown South afdeling for – i sin tale i samme øjeblik at vende sig imod – bombardementet af afghanske landsbyer, bevæbning, uddannelse og finansiering af regimer, der i en halv snes af USA’s allierede lande praktiserer drab på uskyldige.
Og det er sikkert at ingen af de mulige fremtidige præsidenter af USA ville ændre på dette.
Email Me
